olga&ingrid

Kære børnebørn

Da jeg i gårdagens vrede begik den fejl at undgå den obligatoriske gennemgang af fødeby, eventuel ægtefælle og yderligere brugbare informationer, som for eksempel yndlingsgarntype og foretrukne frikadelleopskrift.
Men altså: Jeg hedder Olga, fyldte 82 (eller, 32, som faster altid sagde det) sidste gang storken fløj over naboens stråtag og solens stråler soppede i sennepsmarkerne ved midnat.
Jeg blev født i Thy, jeg havde en mor, en far og et udefinerbart antal søskende, så alting var rimelig normalt og almindeligt. Allerede fra jeg var fire år gammel, lærte jeg at flette i pil, hvilket har vist sig at være yderst nyttigt i flere situationer. Ikke fordi det er specielt relevant at komme ind på, men hvis man for eksempel (og her taler vi blot et eksempel) er inde i nogle nabokrigsproblemer, hvor nabokonen tilfældigvis fandt det morsomt gentagne gange at hugge de bedste krydsord i deleavisen, kan det være meget brugbart at kunne flette mure i pil. Specielt hvis man også har været på lavknivåbenudafaltkursus, og derfor kan bygge sit helt eget, miljøvenlige pigtrådshegn.

Min nuværende kæreste, Ingrid, er omkring de 50, jeg er ikke helt sikker på, hvor gammel hun helt præcist er, men hun er ung, og jeg kan lide det! Vi mødtes på Majårka (jo, det er sådan det staves, spørg selv Eigil fra Tjæreborg) for et halvt dusin somre siden. Siden har vi hængt sammen som æg og blomme (og her taler vi selvfølgelig før klækning eller anden form for ødelæggelse af granitagtig skal). I petanqueklubben bliver vi år efter år kåret som ”Fresh Oldies”, hvilket vores åbne forhold nok kan tage det meste af æren for. Det er jo ikke mange par i vores alder, specielt ikke de lesbiske af slagsen, der er ærlige omkring deres fetich for ting som rosenkål og ruskindshandsker.

Farmor Olga