countdown i god tid

Må nok hellere på forhånd give jer lov til at arkivere mig under sørgelige mennesker, der ikke helt kan finde ud af hvad de mener.
For bedst som jeg for små tre uger siden sad og fik rød pande og våde håndflader over dagli’ brugsens julehysteri med nisser i appelsinerne og tilbud på pebernødder der, hvor der for to minutter siden lå en bunke kæmpe læsker, har jeg tilbragt det meste af min aften med en aktivitet, der stinker ret langt væk af kalenderlys.
Julehjerter. Når man finder sig selv langt mere interesseret i glanspapir end i grease, så ved man, at man glæder sig til december. Og selv med min gennemtænkte plan med først at tænke på julen, når den rent faktisk er i gang (eller når det begynder at sne, men det gør det jo alligevel ikke), og derved undgå at køre død i brunkagedej og vatterede landskaber med rensdyr (rantzdyr – ahahaha) inden anden søndag i advent. Og selv om man hårdnakket kæmper imod trangen til at købe nissebefængt gavepapir er det noget af en opgave at slippe udenom højtidsvreden med stress og jag og januarsudsalg i november (say what?). Specielt Illums moderigtige såkaldt ’it’ julepynt i plastikpink og firserturkis med boafjer og andet grimsgrams i grum overflod giver mig lyst til at brække armen på noget snemand (ay?). Jul skal fanme ikke designes og moderniseres og proppes i de rigtige nuancer af årets julefarver. Jul er en traditionel tradition og eksisterer kun, fordi vi godt kan lide hygge og fed mad og forkælelse. NIX PILLE! Så må i sælge peking and mortens aften, lave påskegule ipods og kun sælge aquafarvede raketter. Så længe i holder jer fra julen er jeg absolut ligeglad. Men kun indtil i krummer den mindste hank på mine hjemmeflettede julehjerter. Så er der nemlig BØF!

Sjovt, som man kan gå fra at skrige af raseri over jul i oktober til at tælle dagene til pre-jul i november. Men det er meget svært ikke at glæde sig, når man agerer hjertefletnings-læremester for benjamin og martin, konkurrerer i julehjerter advanced og samtidig er vidne til forømtalte drenges udveksling af hjemmelavede vennearmbånd. Nuuurrrhh!
Duften af vaniljekranse har aldrig været sødere. Er så småt ved at starte julehemmelighedspuslen selv. Vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Overraskelser i december er nice :D (og nej, det er ikke særlig kreativt at fylde folks sko med rå ris. Det er derimod temmelig folkeskoletrist og desuden spild af ressourcer)