Hvis du i fredags, i tidsrummet elleve til halv to, kunne mærke en mild brise blive lidt hårdere i et halvt sekund, og stadig undrer dig over, om det mon er en orkan der varmer op til legehusrasering eller et brobygningshold der forsøger at synge rent, kan jeg trøste dig med både svar og hvile. For det uskyldige vindstød var alt andet en klimaforskyldt. Det var lyden af meta og jeg, der begejstrede færdiggjorde to laaaange brobygningsuger. En uge med ømme armmuskler (eller mangel på samme), aluminiumssmulder på tøjet og skumle typer, der synes de skal lære én, hvordan man saver. Og senest en uges folkeskoleflashback med alt det gode. Hierarkiet der nok så fint indikerer, at vi er præpyldere, de der små unger der er endnu lavere end 1.g’erne.
Samfundsfag uden synderlig meget elevdeltagelse, da gymnansielærerne tilsyneladende føler stor glæde for egen stemme, og forventer samme gnist i vores øjne, som i deres, når de står der foran tavlen eller en halvgrim powerpoint og snakker femogfyrre minutter i streg. Femogfyrre minutter. Og indholdet var ikke kun det samme som den lektie, vi skulle læse til timen. Det var også nøjagtigt det samme, vi sagde i den sidste tandudrivende time dagen før. Velkommen til gymnasiet malou. Stedet, hvor ordet gentagelse får en helt ny betydning. Har på fornemmelse, at det ofte vil blive kædet sammen med ’gaaab’.
Shit. Har seriøst udviklet angst for klasselokaler på bare fem dage. Angst for autoritære lærere, der kun sætter rigtigtegn hvis man siger ORDRET hvad de tænker. Hvad fanden sker der for ”neeeej, det er ikke helt det ord jeg tænker på”. Er det virkelig for meget forlangt, at gymnasielæreres intellektualitet er på et plan, hvor de som et minimum KENDER til synonymer? Hvis jeg siger tomato og du siger tomarto, så kan det altså ikke udelukkes, at vi forstår hinanden alligevel. eller måske er det bare mig, der forventer lidt for meget af gymnasieundervisningen og bare burde gemme mig bag nogle lektier og lidt læsebrille. FRUSTRERENDE ER DET!!
Og før jeg blive så opkørt, at jeg også kommer til at fortælle om afblegetfedtetlangturingulthårfyrmedneglederåbenbartskalfilesheletidenogmedfemihåndledsbevægelser – rolf, der spurgte om ting som ”får du ikke ondt i ryggen af dine øreringe?”, må jeg hellere holde inde med vrede og galskab til fordel for endnu mere julehygge.
Glædelig første søndag i advent.
Malou
(som stadig ærgrer sig over, at vi ikke fik danset på bordene i highschoolmusicalmiljøet på svendborg gymnasium. Det ville nu have været en smuk afskedssalut)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar