"morgan ser lyset og beder en bøn"

“jesus ridder på elgen og falder ned i affalds… skuffen”.
Denne sætning (som trods den spøjse sammensætning af ord fra alle ordbogens verdenshjørner var ret så tæt på at være helt korrekt) var sidste brik i bygningen af broen fra nederlag til (fiktiv trommehvirvel): SEJR!
Oh yeah. Siden sidste mandag har jeg selv og resten af det frygtløse team suttekirsten levet i skyggen af ”fugle i farver”. Fugle i farver, en flok kropssprogstalentfulde piger, som triumferende hentede sig en kneben førsteplads i første omgang gæt & grimasser (at det ikke var vores bundskraberpræstation, der gjorde deres sejr knap, behøves ingen synderlig omtale).
MEN! Og denne gang er det særligt vigtigt at bemærke dette men, for bag det gemmer sig en historisk rekord i smagfulde imitationer af tricky sætninger spækket med sortisort humor og med så lidt mening, at ordet meningsløs ikke rigtig dækker nok.

Og tjo, her ville jeg med glæde have været i stand til at nævne i flæng, men min nyerhvervede korttidshukommelse (skulle virkelig have stjålet et par skruetvinger på svendborg erhversskole, mine øjne nægter simpelthen hårdnakket af lukke, når de skal) har desværre kostet sammenhængen i det, jeg kan huske. Min (kanelgiffelfyldte) mave fortæller mig dog, at apple, facebook og kædedans indgik i samme sætning, ligesom jeg tydeligt kan erindre noget med vaniljekranse og klejner (som morgan nok så ihærdigt prøvede at forklare med en bunke bevægelser der skulle have sagt ”tysker former meget lille ting med hænderne”).
Cykelhjelm eller vintergæk, vi var i hvert fald overdimensioneret seje. Noget, der ikke kun vejede op for den fakta, at min pande hele aftenen har ageret teambanner, men som også gav præmiekarameller og en varm følelse i fryd i denne frosne del af europa.

Og i nat skal der soves!
... hvilket straks giver flashback fra den mest frustrerende nat til dags dato. Så så man lige mig ligge søndag aften med tunge øjenlåg og forsøge at blive bare liiidt udhvilet til morgendagens morgenfriske morgencykeltur (tror jeg kan kvalificere mig til OL i cykelslalom uden problemer. Spejlblanke frostsøer på cykelstier har altså også gode sider). Iført en dyne, med al fyldet i den ene (og forkerte) ende, uden overskud til hverken at vende eller ryste den. Første gang jeg vendte mig lignede det blot et uskyldig besvær med at ligge behageligt. Da jeg en evighed senere uden held havde forsøgt alle tænkelige vinkler og fosterstillingslignende måder at folde min krop sammen på, endte jeg med at mase min hoved ned i puden, så min næse syntes at mases klumpagtig og flad. Da det (sjovt nok) heller ikke virkede, begik jeg den fejl at glinse tallene på uret, nok mest fordi den naive del af mig håbede på, at jeg bare ville have fire timers søvn tilbage. Men ak nej, jeg havde på det givne tidspunkt præcis 2 timer og 37 minutters potentiel nattesøvn tilbage. Begrebet ”tunge øjenlåg” har fået en helt ny betydning, ligesom ”træthed” og ”da vækkeuret ringede var det som om, mit hoved kun lige havde ramt puden” aldrig vil blive det samme igen.

Jeg ønsker mig et godt sovehjerte (MATHILDE?)
.. og hvis nogen i øvrigt skulle være i tvivl, så kan signe og jeg informere om, at der nu er en måned til JUUUUUULLL!