mangel på skolebus

Bare en lille update på de sidste dages begivenheder: Hvis man ser bort fra aftenens hyggelige gætoggrimasser-advanced på lærerværelset, som udover at bringe en rigtig nasty kortfilm af græske zeus’ dameerobring i guldregn-skikkelse (og så mener man helligånden var grænseoverskridende i billedsprog) mere eller mindre har reddet min dag fra total ynkelighed, har dagens lyse punkter været til at overse. Takker zeus og gud og læger uden grænser for stadig at være i stand til stadig at grine og være rablende skør i hovedet.

Nånå, men til brokken, for den skal altid i første række (specielt når man som jeg fylder sin blog med grænseløs lovprisning af efterskolelivet der nogle gange får det til at minde lidt for meget om syg sekt med betalt prædiken og propaganda).
Jeg har i løbet af de sidste 2 dage:
.. bevist, at mine muskler ville få en bregne til at se stærk ud, ved på ingen måde at være i stand til at betjene diverse smedemaskiner, hvor der skal løsnes håndtag og hjul. Til gengæld kan jeg næsten stramme dem alle sammen. Lidt.
.. ageret træt klud i praktisk tøj med overkogt spagetti som arme, da jeg med meget begrænset succes med mindst ligeså begrænset håndkræft savede i aluminium.
.. skabt en lettere retarderet terning, som åbner helt nye døre for alternative brætspil med sin syverside.
.. i samme forbindelse ødelagt den (eneste) form, man prikker terningeøjne igennem ved på mystisk vis at få boret til at sidde så fast, at smede-finn efter en halv times mas måtte opgive og erkende, at det var håbløst at forsøge at lave den igen. Har desuden også knækket bor nummer to. Føler mig destruktiv og til ikke særlig meget nytte.
.. stirret ud i luften så mange minutter spredt over seks moduler, at jeg nærmest kunne høre mine hjerneceller springe i luften med små knald, for at efterlade mit hoved lidt tungere og lidt dummere.
.. cyklet så mange kilometer, at jeg snart har benmuskler til spontan cykelferie med sydlandsk destination (ahaha, for det er jo slet ikke hårdt).
.. cyklet VIRKELIG mange kilometer op ad meningsløse og urimeligt ondsindede bakker, der burde flades ud med en kæmpe, overdimensioneret kagerulle.
.. cyklet under kulsort, dryppende himmel i både modvind og isnende kulde mod handskeløse hænder.

jeg arme hippieunge, der havde regnet med at leve på cykel og metro resten af mit liv føler mig lige nu yderst fristet til at få kørekort og gammel skoda.
Men det sker aldrig, og desuden har jeg også godt af at cykle (…)