Sidder og undrer mig over, hvordan klokken allerede kan være lidt over elleve. Selv hvis det havde været formiddag-mavenvilsnarthavefrokost-elleve, ville tiden gå meget meget stærkt i mit hoved. Mistænker en gnaver for at have fået hjulene bag de store ure til at løbe hurtigere rundt.
Teaterugen har været igang i lidt over et halv døgn. Startskuddet lød lidt over ti og blev efterfulgt af et finsk råbekor. Det ville sikkert have været meget troværdigt, hvis det havde foregået på finsk. Det gjorde det dog ikke, og da jeg efter egen erfaring ved, at man får flere myggestik i danmark, end man gør i finland, synes valget af tekst heller ikke særlig finsk. (i øvrigt voldsomt ærgeligt, at så mange mennesker forveksler skønne finland med et kedeligt land kun beboet af langt hår, vodka og mumitrolde. det passer ikke - de har også saunaer. og en ÆGTE julemand. finland er et fantastisk land, så forstå det dog!.. de har forresten også rensdyr over det hele, og selvom det kan være yderst grænseoverskridende at spise en rudolf er tanken om, at der faktisk kunne gemme sig en rød tud bag det nærmeste grantræ virkelig hyggelig)
Og nu vi taler om rensdyr, som med garanti er vældig stædige, så skal det bare lige siges: Mette og jeg styrer til bordfodbold og det er blot en del af vores udspekulerede taktik at få team hughug til at anse os for værende slatne, nemme modstandere. I virkeligheden er det slet ikke tilfældet og en dag vil vi, team moulin rouge, tæske jer så grumt, at i bliver for svimle til nogen som helst form for omkamp.
For lige at sætte streg under efter mine noget meningsløse sidespor: Teaterugen har været i gang i lidt over et halvt døgn.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke lige nu balancerer meget koncentreret mellem travl og stresset.
"wiiiiise men saaaay at malou burde tage at få sig noget søvn"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar