Der var dem, der foregav at de sang om mobning. Der var dem, der fandt miljøbeskyttelse og den globale opvarmning ideelt til jegslukkerhjernenognyderkulsorthumor underholdning lørdag aften. Der var dem, der holdt sig til de sikre toner og sang om venskaber, børnekærlighed og fodbold. Selvfølgelig iført den obligatoriske dårlige påklædning i form af jegblevfødtihalvfemserneogmåderforkungåitøjfradettefestfyrværkeriafetmodeårti. Læs: grimme farver på grimme farver, bælter ude af funktion og en frisure, der var et tydeligt produkt af dårlig beslutningsevne (altså, en jævn blanding af mørkt, lyst, crepet, fladt og krøllet hår på toppen af en og samme hovedbund).
Ud over disse arme stakler, der spændte ben for dem selv ved åbenlyst at komponere musik med toner, de end ikke på tæer var i stand til at nå, var der the blacksheeps. The blacksheeps og deres sang om en hund, der elsker tortillas og bliver så tyk, at den ender med at dø af for højt blodtrykt. Kan stadig ikke komme mig over, hvor seje de var. Fie og jeg danser næsten stadig.
Fornyet respekt for norge. ORO JASKA BEANA!
Btw, Laura siger hej. Og jeg siger selvhej tilbage til skønne laura, før jeg smækker skærmen i og kaster mig i min bolsjestribede dyne og ser film med de andre i sirius fællesområde.
.. ORO JASKA BEANA!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar